Velkommen i klubben

Mit liv - både sexlivet, men også alt det andet - har ændret sig til det bedre siden, jeg begyndte at swinge. Men før, jeg startede, havde jeg en masse fordomme om, hvad en swingerklub var for et sted og hvad der foregik der. Især var jeg bange for, at hvis jeg havde sagt ja til at gå ind ad døren, havde jeg nærmest også sagt ja til at blive voldtaget. Men jeg har oplevet det modsatte. Intet andet sted føler jeg mig mere tryg, end i klub. Et nej respekteres altid og helt uden ballade eller pres. Og skulle der alligevel være problemer, er jeg 100 % sikker på, at der er folk over det hele, som kan hjælpe mig. Jeg ville virkelig ønske, jeg havde fundet modet til at gå i klub for mange, mange år siden. Min oplevelse i klubben er, at rigtigt mange tager hjem med medlemsskab. Altså, er der mange, der ligesom jeg, allerede efter første besøg finder ud af at fordommene er noget pjat. Og jeg ønsker for endnu flere, at de ikke skal lade sig stoppe af egne forestillinger og frygt for, hvad swingermiljøet er for noget. Derfor har jeg lavet en podcast om swingerlivet.

Oktober, 2024

Nogen er vist lidt dårlig til at opdatere hjemmeside

Det virker lidt som nogle tilfældige nyheder, jeg har her på siden. Tænk, at jeg ikke har opdateret siden april 2021. Men jeg er her altså endnu, og du er fortsat mere end velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at deltage i podcasten.

April 5, 2021

Om menstruation og swingerklub

Et problem, som ikke nødvendigvis er relevant for alle. Men for os, der bøvler med den slags, er det afgørende og en kæmpe faktor. Jeg har efter megen søgen fundet en løsning, hvor man slipper for blodige lagener! Jeg er stadig igang med at prøve andre metoder, men indtil videre er jeg ekstremt tilfreds med min Nixit (ikke reklame - jeg har selv købt og betalt den og fået den sendt hele vejen fra Canada). Så når den har mine anbefalinger, er det fra et helt ægte sted. Læs mere her, hvis du vil :).

April 4, 2021

Velkommen til sæson 3

Alt er klar, til sæson 3 starter i morgen. Jeg glæder mig mere end nogensinde til at tage hul på den nye sæson. Jeg har spændende gæster med som altid. Og nu ser det ud til, klubberne snart åbner ægte igen. Det kan jo kun blive godt :).

Januar 26, 2021

Forberedelserne til sæson 2

Siden sidst, har jeg fået tiden til at gå med at optage nye episoder. Al lyden er således på plads. Jeg mangler blot at lave en ny introduktion, og få sat afslutning på afsnittene. Jeg deler dog udstyr med min søster, så det kan godt tage lidt tid endnu, før lyden er klar. I mellemtiden har jeg så fået taget nogle billeder sammen med en ven i Tucan Club, hvor jeg er gæst, når de ellers har åbent (lige nu driller Corona igen) og jeg har tid. Billedern er at finde på instagram, og selvfølgelig et par stykker her på siden. Jeg glæder mig uendelig til at byde velkommen til anden sæson. Og til, vi igen kan ses i klubben.

November 22, 2020

Tredje afsnit udkommer i dag

Status er, at det går forrygende! Podcasten er blevet modtaget med stor nysgerrighed fra alle mulige, jeg ikke havde turdet håbe på. Hvis du er blandt de 2.185, der allerede har hørt et afsnit, så skal du vide, jeg er dybt taknemmelig for din tid.
Hvis du stadig mangler, så få ikke stress - podcasten går ingen vegne. Mens du lytter, arbejder jeg på at få mit smukke logo (tak for hjælpen - du ved, hvem du er) indarbejdet rigtigt på siden. Desuden er jeg igang med at kontakte swingerklubberne for at finde et sted at få taget et godt billede til podcasten. I øjeblikket er det et modelfoto. Jeg mangler også at få spurgt en mand, om han vil være med på billederne.
Og så er jeg faktisk gået igang med at optage flere afsnit. Jeg har to aftaler i kalenderen, og har tre andre aftaler uden endelig dato.
Men for nu, håber jeg, du vil nyde afsnittet med Kristine. Vi optog det hos hende sammen med mit eget afsnit.
God fornøjelse.

November 9, 2020

I dag lægger jeg podcasten ud til verden

Der er stadig ting, der mangler at komme på plads. Der arbejdes hårdt på et logo og den slags, men lyden i første afsnit er klar, og jeg glæder mig, så nu skal det være.

  • Sponsorer på podcasten

    Podcasten er i øjeblikket uden sponsorer, det er derfor, du bliver udsat for reklamer, når du lytter med.